• Velkommen til min Blog/Journal - her skriver jeg lidt om hvert. Her vil jeg i tide og utide skrive blogindlæg om mit kreative arbejde, liv og tanker. Måske lidt lommefilosofi, en anekdote fra min hverdag i form af en lille fortælling om noget sjovt/spændende/irriterende som jeg har oplevet.

    Et tanke eksperiment, løse gætterier, kryptisk kodesprog. Kort sagt. Tanker, minder, billeder, impulser.
Home / 2017 / Gamle akvareller malet i Sverige 1991

Gamle akvareller malet i Sverige 1991

Var til familie fødselsdag hos min gode moder. Var alene i hendes stue en kort stund hvor jeg bemærkede nogle af mine gamle akvareller. Ikke rigtig noget jeg har lagt særligt meget til førhen. Snuppede et par hurtige billeder og tænkte, det kunne jeg da godt reflekterer lidt over og skrive et kort blog indlæg.

De er malet i 1991 i Sverige småland. Det er mine første natur malerier hvor jeg har siddet og tegnet motivet i skoven. Der er ingen fantasi ind over i motivet. Måske lidt sammensætninger og forskellige størrelses forhold. Men jeg husker at jeg tegnede og malede det jeg så. Dengang var jeg meget ivrig for at blive en dygtig kunstner. Jeg var overbevist om at man sagtens kunne leve af det en skønne dag. Sjovt at tænke tilbage på hvor naiv man har været. Men det var anderledes tider og alt var “analog” – den digitale verden var endnu ikke begyndt. Og kunstner var jeg klar til at blive.

Kan huske hvor stolt jeg var da jeg kom hjem og viste min daværende kæreste og familie alle mine skilderier. Nu var det begyndt…. Her en del år senere, kan jeg så se de hænger så fint i min elskede moders stue og der har de det fint. Ved hun holder af dem, og de pynter så fint i de gamle guld/sølv rammer. At jeg aldrig blev kunstner, er vel sådan som livet gik sin landevej (underlig udtryk) – men at opleve dem i stille stund hænge der er ganske behageligt og en indre varme og smil opstod. Gode minder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *