Den Gamle Troldmand

Den Gamle Troldmand

Snublede over et gammelt foto forleden dag. Det er af en tegning af en troldmand som er tegnet både af min far og jeg. Tegningen kom til verden ved en middag i 1993. Besøgte min fader som havde en udstilling i Åbenrå var det vist. Han havde mødt nogle gamle kollegaer og de holdte en middag sammen om aften. Husker det var drøn hyggeligt, god mad og masser af vin. Men husker også jeg var tavs, da det meste af det år, 1993 var et svært år at komme igennem. Havde tidligt i samme år oplevet et brud med min ungdomskæreste igennem små 8 år. Så jeg var tavs og lyttede bare og så tegnede jeg en del. Heraf kom denne troldmand til verden. I hyggeligt samvær med gamle museums kollegaer for min fader som underholdte med en masse spændene historier.

En del år senere så jeg billede igen på Møn, på min faders gård. Han havde rammet det ind i en gammel fin ramme. Jeg blev noget så glad også selvom det tilstand ikke var helt tip top. Det havde stået på en hylde ved den gamle skorsten, hvor der havde løbet noget sod ned, men det gav tegningen et patina og jeg syntes det passede perfekt. Tog et snapshot af billedet, som stadig den dag i dag står fremme hos min gode fader. Jeg nyder det hver gang jeg besøger ham og tænker på tilbage til en trist Søren ved en middag i Åbenrå med glade museums folk i stearin lysets skær som fortalte spændene historier.

Tags:
, ,
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar