Fister

Fister

Fister – en kat, min kat, min elskede. Så tæt igennem de 18 han nåede at være på denne planet. Dykkede ned i de gamle papir billeder, og der dukkede to fotos op som mit hjerte til at hoppe et par slag over. Savn. Det var følelsen af savn. Sikket fordi vores liv sammen igennem 80’er og 90’erne blev så tæt. En symbiose mange kæledyrs ejere kan nikke genkendende til. Dagligt var man sammen, morgen middag aften. Om natten sov man sammen. Om vinteren varmede man hinanden. Dybe blikke imellem fredfyldte stunder. PUF! – og så var han væk.

Han levede for længe, det ved jeg, men det var så forfærdeligt svært at lade ham gå. Blive aflivet. Til sidst kom min gode broder og Fister kom op i en lille papkasse og vi kyssede farvel en sidste gang. Jeg var alt andet end bare dybt trist i laaaaang tid derefter. Lugten, lydene, støvet, forsvandt med ham. Timerne, uger, måneder gik. Andet skete og andre dyr har siden da overtaget, det at rejse sammen af livets landevej.

De fotos jeg fik af ham fik mine kalk fyldte hjernebak i sving. En lille hyldest med denne tekst er så derefter skabt. Det giver underligt nok en lille varme indeni.

Der er især to historier jeg husker Fister for – Koen og Kopatte salve – dem vil jeg skrive om her senere.

Tags:
, ,