Mening med ligegyldigheden

Mening med ligegyldigheden

Er skide sur i dag

Det gode ved at være sur, er kontrasten til glæden. At kæmpe og lægge arm med en indre energi.

Kreative sjæle som bruger alt sin tid på at skabe. Hele sit liv, alle frie stunder men kan til tider blive fanget i et limbo. Om man er forfatter, danser, musikere eller maler kunstner. Fællesnævner er, om der er et publikum.

Hvis nu ingen gider at læse din bog, se din dans, eller lytte til din musik – det er det magisk limbo. Hvor er meningen så med det du laver? Er ligegyldigheden først indtruffet og sidder man tilbage med følelsen af “jamen bare det du skaber, det er processen som er det vigtigste” Javel, fair nok, men alligevel.

Forstå mig ret. Det er ganske rigtig, der er processen der er det hele værd og den er vigtig. Men at have brugt flere år på at skrive en bog og så ingen andre end selv som har læst den. Det er sgu da trist på en underlig måde.

Publikum: seer, lytter, læsere er absolut ingen selvfølge, for alle skabene personligheder.

Det drejer sig ikke om ar blive “kendt” heller ikke pengene. Langt fra. Men det drejer sig om har have nogle at dele det til. Måske med mere end selv, måske bare én lille respons kunne være rart – tænkte kunsterne, sådan helt lomme filosofisk, og gik ud for at lave mere kaffe.

Hvor kommer disse tanker fra?
Jo, jeg har i over 30 år produceret musik. Altid på “hobby” plan, aldrig været kendt eller tjent en rød reje på disse lyd kreationer. Det er skabt fordi mit indre følte at jeg skulle. Er ligeglad med penge – betaler hjerteligt gerne for at få lov til at være musiks kreativ. Har altid gjort det uden “drømmen” om at kunne leve af det. Især fordi min musik florerer i undergrunder pga. stilarten.

Har arbejdet med enkelte tracks/tunes (værker) over adskillelige år før jeg udgav det ganske gratis og via Facebook og min Soundcloud side. Men ingen respons – overhovedet. Sidst testede jeg det af, mon mine mange “venner” og bekendte på Facebook egentlig er der? Man ved jo aldrig om man er blacklistet, eller klikket fra fra i andres nyheder. Jeg postet et nyt track jeg længe har arbejdet på. Der er mange tanker og følelser bag dette værk. Skrev det var et ny musisks nyskabelse og håbede på blot en tilkendegivelse. Postede så lige derefter en billede jeg tog af min kat Baron, som lå i vinduet i en solstråle og så blød ud.Alle likes der tikkede ind på samme tid gik til katten og ikke en til musikken. *suk*

Interessen for mine musiske kreationer blev så denne gang ramt af ligegyldighed. Eller måske siger det noget om måde jeg dele mine værker på? Det eneste man for ud af Facebook, er konstante beskeder om at man skal bruge penge på ens post så det kan komme ud til rigtig mange. Hmm, med 480 “venner” syntes jeg det giver en stor undren over meningen med ligegyldigheden.

Men så igen, så giver det så også nektar til at arbejde videre.

Så! – nu er jeg glad igen 🙂