Rod i den

Rod i den

23.10.2009
Maler staaadig på Manuskript fem, Codex Manesse. Det er også den største antal sider jeg er i gang med på en gang.

Lånte mine 20 af moderne malerier ud til en nyt kækt reklamebureau i sensommers. De havde fået store nye lokaler, og spurgt mig om jeg kunne fylde noget af alle de tomme vægge ud. Men de gik vist konkurs, eller der gik godt og grundt ged i den… Var lige ved at miste mine malerier, men gudskelov er de nu tilbage igen. Har desværre ikke råd til at have en særskilt forsikring af mine malerier. Fremover låner jeg intet ud uden skrivelse, det er for farligt.

Har arbejdet meget på Jeanne d’Arc de sidste par uger. Fået flyttet server. De oprindelige sponsorer som i sin tid kontaktede mig og at hoste gratis, bare de fik deres navn på, var blevet opkøbt af et Jysk investerings firma. Et firma som ingen interesse havde i at vedligeholde serverne eller stoppe spam. Hvad resulterede i at enhver kunne misbruge jeanne-darc.dk’s mail adresse, ved at bare sætte et eller andet navn foran.

Omkring 50 til 100 spam mail om dagen er nu over. Jeg har igen kontrol over hele siten, og har så samtidigt brugt uger på at optimerer koder og ikke mindst indhold. Siten er klar til at få tonsvis af nye informationer, som længe har ligget og ventet. Der bliver nu snart en realitet, og godt er det, da siten som jeg kan se, besøges af hundredvis dagligt.